HUNDENE

 

KILJAN

   (klik på foto)

 

FELIX  

(klik på foto)

 

COON  

(klik på foto)

ROSE

 

KILJAN!

Solfari's Kiljan er en 13 år gammel border collie. Han er "politibetjenten" her i huset. Han er en meget alvorlig herre og tåler helst ikke, at de andre hunde leger. Men han er samtidig en pragtfuld hund med et super temperament, der ikke ved alt det gode, han skal gøre for at stille os to-benede tilpas.

Ea og Kiljan har trænet lydighed, siden han var syv måneder gammel. Vi har været udtaget til landsholdet i Dansk Kennel Klub (DKK) i en årrække, hvor vi har deltaget i Nordiske-, Europa- og Verdens-mesterskaber. Kiljan er dansk, finsk og norsk lydighedschampion, og han er én af de første - hvis ikke den allerførste - danske hund, der opnåede titlen Nordisk Lydighedschampion (NORLPCH). Hans bedste udenlandske placering var en 8. plads ved verdensmesterskaberne i Wien i 1996.

Kiljan har også deltaget i en lang række danske konkurrencer. Blandt andet har han vundet Danmarksmesterskabet to gange i træk. Først i Klasse 3 og året efter i Eliteklassen.

Nu er Kiljan pensioneret som lydighedshund. I stedet får han lov til at gøre det, han allerhelst vil - nemlig hjælpe os med at holde styr på fårene, når de skal fodres, eller når vi skal samle dem sammen for at klippe dem. Kiljan har bestået DKK's Hyrdehundeprøve (HYRDPR), og han har deltaget i flere af Dansk Hyrdehunde Klubs konkurrencer.

Kiljan er også blevet far til adskillige kuld herlige hvalpe, blandt andet Felix, som vi selv har beholdt, og som du kan læse om andetsted her på siden.

Kiljan var på international hundeudstilling i Fredericia den 10. februar 2001 hvor han, som den første border collie i Danmark, stillede op i brugshundeklassen. Det gik så godt at han endda fik CK. Han stillede også op i seniorklassen. Igen fik han CK. Kiljan har derudover været udstillet en enkelt gang, hvor han fik 1. præmie.

Kiljan er HD-fotograferet med status A, og han er øjenspejlet uden bemærkninger.

Vi mistede desværre Kiljan den 8. december 2005 efter mange gode år. Han var en "once-in-a-lifetime" hund, og jeg savner ham usigeligt.
 

Tilbage til top

FELIX

Felix - eller Igor's Fantastic Felix, som er hans officielle navn på DKK's stambog - er en 7 år gammel border collie. Han er født i det første kuld, Kiljan blev far til. Han træner lydighed sammen med Ea, og indtil nu lever han til fulde op til vores forventninger.

Felix er en pragtfuld hund med et super temperament og en kanon stor arbejdsglæde og arbejdsiver. Man be'r ham aldrig forgæves om at arbejde. Så snart Ea tager jakken på, står han ved døren i håbefuld forventning om, at det er HAM, der skal ud at træne. Felix er hurtig, så man skal tænke kvikt for at følge med ham! Vi træner Dansk Kennel Klubs (DKK) lydighedsprogram, og indtil nu har han opnået titlerne Dansk Lydigheds Champion (DKLCPH) samt Elite Lydigheds Champion (DKELCH).

Felix deltog i 1999 i DKK's Danmarksmesterskab i Klasse 3 (den næsthøjeste klasse). Her blev han nummer 2 med 197 points ud af samme antal points som vinderen). Samme år vandt han konkurrencen om at blive Årets Lydighedshund i Klasse 3 i Border Collie Klubben. I 2000 blev han Årsstævnevinder i Eliteklassen i Border Collie Klubben.

Felix var udtaget til at deltage på det danske lydighedslandshold ved Nordisk Mesterskab i november 2001. Men p.g.a. Ea's arbejde, var vi desværre nødt til at melde afbud.
Den 4. november 2001 deltog Felix for første gang i finalen om årets LP-hund i eliteklassen, som blev afviklet indendørs på Herning udstillingen. Felix opnåede en samlet 5. plads i årets konkurrence.

I juli 2002 deltog Felix på det danske lydighedslandshold ved Verdensmesterskaberne i Amsterdam. Han blev bedste danske hund med en individuel placering som nummer 16 ud af 95 deltagere.

I oktober 2002 blev Felix placeret som nummer to ved Danmarksmesterskaberne i Eliteklassen med 281 points.

Felix vandt konkurrencen om Årets LP-hund 2002 i Eliteklassen i Border Collie Klubben med 300 points.

I 2002 trappede Ea ned på konkurrencerne. Men de gange, Felix stillede op, blev han ikke placeret lavere end nummer to (bortset fra VM).

Felix er HD-fotograferet med status A. Han er øjenspejlet uden bemærkninger.

Den 8. januar 2002 blev Felix far til fem dejlige hvalpe sammen med Lars-Åke Sjøbergs (Charleys) Tess, som også har været en del af det danske lydighedslandshold gennem en årrække.

Tilbage til top

COON



Coon - eller McCoon, som er hans officielle navn på DKK's stambog - er en 7 år gammel trefarvet border collie. Han er stadig et stort, umodent legebarn, og så er han god som dagen er lang med et super temperament. Han vil utroligt gerne lege sammen med vores andre hunde, men desværre synes Kiljan og Felix, han er et "pattebarn", som de ikke gider bruge tid på at interessere sig for.

En gang om ugen er Coon med Gert på arbejde. Det nyder han. Han har lært, at han skal blive på Gerts kontor, med mindre han får andet at vide. Så længe Gert sidder og skriver, ligger han lige så stille og venter, men så snart Gert læner sig tilbage i stolen, sidder Coon ved siden af ham i håbet om lidt kæl og klap. Han er lidt forkælet. Når de to-benede går ud i køkkenet for at spise frokost, falder der som regel en leverpostegmad eller lidt andet lækkert af til Coon.

Det hele er nu ikke kæl og klap. Coon er samtidig hyrdehund med de krav til mental aktivering, det kræver. Det betyder, at han har sine daglige pligter på gården, når fårene skal fodres, eller de skal samles sammen i anden anledning. Den opgave klarer han flot og med stor fornøjelse. Han er også en ivrig tilskuer, når Ea træner lydighed med Felix. Coon kan sidde i timevis og kigge betuttet på dem, som om han ville sige: "Hvad i alverden er det dog, I laver"?

Coon har i 2001 haft sit første kuld hvalpe sammen med Igor's Gaia Girl, som ejes af Kennel Fuglsang. Det blev til 2 tæver og 4 hanner. Alle trefarvet. Tre af hvalpene konkurrerer i DKK med særdeles flotte resultater. I deres første år i lydighedsringene vandt Nico Danmarksmesterskabet samt konkurrencen om Årets LP-hund i Klasse 3. Athene blev nummer tre i Årets LP-hund i Klasse 3, mens Bobbe vandt Klasse 2. Igor's Gaia Girl og Coon er blevet forældre til endnu to kuld i 2002 og 2004. Coon er desuden blevet far til et kuld med Gaia's og Felix's helsøster - Igors Famous Flossie, og medio januar 2003 blev han far til et kuld på syv hvalpe sammen med Maliway Magic In Time. I marts 2005 blev Coon for første gang bedstefar, da Fuglsang's Adorable Athene fødte fire dejlige hvalpe.

Coon er HD-fotograferet med status A. Han er øjenspejlet uden bemærkninger. Han er også blevet udstillet med et rigtig fint resultat. Han fik 1. præmie, vandt Åben Klasse hanner, og blev andenbedste af alle hannerne. Samtidig blev han tildelt CK, hvilket betyder, at han har kvalitet til at få et certifikat. Coon har også bestået Dansk Hyrdehunde Klubs instinkttest.

Vi mistede desværre Coon den 18. marts 2010 i en alder af 12 år. Vi savner vores allerkæreste og mest trofaste ven usigeligt.

Tilbage til top