SIDSTE NYT

 

Bilerne:

 

Hundene, fårene og hestene:

21. og 22. august 2004 deltog Gert i Classic Car Meeting - 7. og 8. afdeling af Danmarksmesterskabet - på Ring Djursland i sin røde Porsche 911.

Der var tidtagning lørdag...

Søndag gik det for alvor løs. Her er han i duel med en flot Jaguar XK 140...

... og her på en samlet tredjeplads ved præmieoverrækkelsen

9. august 2004 forsøgte Gert sig for første gang med Bakkeløb. Det er en disciplin for historiske biler. Løbet blev kørt i Rold Skov, og det går ud på at tilbagelægge en strækning hurtigst muligt. 

Der var mange fine, gamle biler til start....

Gert venter på, at det bliver hans tur...

Starten er gået......

Havde han mon tid til at nyde den flotte natur på banen?

...............................................................................

Porsche 911 hjemkommet fra maleren. Hvis du heller ikke synes, farven (slade grey - skifergrå) er køn , er det den originale farve, bilen havde, da den blev produceret i 1965.

 

En nysynet Magnette ZA.

Fortøjet er komplet renoveret med nyt gummi, sandblæsning, galvanisering og maling.

 

En nysynet Ariel........

 

....... og en nysynet MG

Den 28. og 29. september 2002 kørte Gert sidste afdeling af DM på Jyllandsringen. Om lørdagen blev han placeret som nummer 4, mens han desværre udgik om søndagen, fordi højre bagdæk sprang under løbet.
Dermed fik han en samlet placering som nummer 3 i Danmarksmesterskabet for GT-biler over 1600 ccm fra før 1966.




Undervognen på den Porsche, som Gert er i gang med at restaurere til gadebrug, er nu renset af samt malet indvendig og udvendig. Sort indvendig og skifergrå udvendig, som var bilens originale farve. Alle gummidele og manchetter under bilen er skiftet, bremser er repareret, og motor og gearkasse er justeret og pakket/tætnet.
Den videre plan er, at bilen skal males udvendig inden vinter, således at den kan færdigmonteres inden næste forår. Skifergrå er måske ikke verdens kønneste farve, men det er nu engang den farve, bilen er malet i fra ny. Og det er jo vigtigt, at den fremtræder originalt!

Den 11. og 12. maj 2002 deltog han i løb på Jyllandsringen og fører nu klassen for GT biler op til 1966.

Den 27. og 28. april 2002 kørte Gert Historisk Motorløb på Ring Djursland i sin røde Porsche 911.

Den 10. april 2016 kom endnu en kalv til verden hos os. Denne gang en tyrekalv

 

Den 4. april 2016 Kom vores første kalv til verden her på Langdal. En mørkebrun kvie.

 

Den 25. december 2015 flyttede Chico ind på Langdal. Efter 25 år udelukkende med border collier har vi lyst til at forsøge os med en ny race. Chicos race hedder noget så flot som Nova Scotia Duck Tolling Retriever - i daglig tale kaldet Toller. Velkommen Chico.

Chico 8 uger gammel

 

Den 30. maj 2014 besøgte vi Heidi Wittrup Pedersen. Hun knipsede disse skønne billeder af Cai.

28. maj 2014 Er der noget så skønt som heste og plage på nyt græs? Sikken nogle mundfulde, de kan proppe munden med!!!

Der gumles 

Den 11. oktober 2013 flyttede Cai ind på Langdal. Cai er opdrættet af Kevin Evans i South Wales. Velkommen

Cai

Snifer og Cai

Den 18. august 2013. De fire kyllinger er nu to måneder gamle. Fantastisk som de er vokset på den korte tid. Vi tror, der er to kokke og to høner, men det er jo ikke helt til at vide endnu. Lidt længere nede på denne side kan man se, hvor bittesmå de var, da de var ude første gang. Nu ser de sådan ud:

Sjovt med vidt forskellige farver

Mon hende her kan danse "Den toppede Høne"?

Den mindste af dem alle

Der skyder da heldigvis andet end ukrudt frem i køkkenhaven.

 

Den 20. juni 2013. En af de smukke solnedgange her på Langdal

 

Den 18. juni 2013 så fire islandske kyllinger dagens lys. Nøijjj hvor er de bare små!

Fire islandske kyllinger

Der er tre gule og en mørk kylling

Den 13. juni 2013. Keefe er netop kommet drivvåd hjem efter nattens patruljering i øsende regnvejr. Men en smule vand kan altså ikke forskrække en norsk skovkat....

 

Den 12. juni 2013 flyttede to nye beboere ind på Langdal. To smukke amerikanere, som skal dele hønsegård med vores to islandske høns og kokken. Især kokken var svært tilfreds med det nye selskab.....

To fine amerikanere

Den 26. maj 2013 blev vores heste igen lukket sammen. De har været adskilt i en måned, mens de to plage skulle vænnes fra. Plagene ville meget gerne have en tår mælk, da de "genså" deres mødre, men moderkærligheden var slut.... Der skulle snuses, undersøges og små-hvines, da flokken blev lukket sammen igen.

Táta og Stássa har måttet undvære deres mødre en HEL måned.....

...... men nu er de lukket sammen igen

Nu fik vi sandelig også en lille køkkenhave!! Gert har "bygget" et fint lille højbed, og den 25. maj 2013 blev de første afgrøder plantet og sået i højbedet. Spændende om der vil gro andet end ukrudt......

Dejligt med en Staldkat, når der skal fyldes jord i højbedet......

...... og så blev der sået og plantet

 

Foråret har været længe undervejs. Men nu er det her endelig - sådan ser haven ud den 11. maj 2013:

 

Sådan så Vinur ud, da han var 3 dage gammel..... 

....... I januar 2013 - 4 1/2 år senere - er han vokset til sådan en smuk dreng

Utroligt at det er den samme hest!!

Den 4. december 2012. Et sjældent syn - syv agerhøns besøgte i dag vores foderbræt i haven. Vi bliver bare så glade, når de sjældne og yderst sky fugle kommer på visit.

Syv agerhøns ved fuglebrættet

Den 3. december 2012 blev Frida steriliseret. Operationen gik heldigvis godt, og nu kan hun lege med Snifer året rundt, uden at vi bliver nødt til at skille dem ad under løbetider. Vi håber, at hendes fine bodystocking kan gøre, at hun ikke skal have den store, klodsede krave på.

Frida i sin fine bodystocking

Den 2. september 2012 flyttede Frida ind hos os på Langdal. Frida er en seks år gammel tæve efter vores Coon og Maggie. Frida og Snifer kommer utrolig godt ud af det sammen, og vi to-benede er også utrolig glade for vores nye familiemedlem. Velkommen Frida!

Frida

30. juli 2012 stod vi op til et smukt syn. Tritla havde folet, lige før vi stod op - et smukt hoppeføl. Vi har navngivet føllet Stássa - hvilket er det islandske ord for "Flot, i fuldt skrud". Det synes vi, er et passende navn til så fin en lille dame. Stássa udtales "Staussa".

Stássa og Tritla

Stássa  fra Langdal - et døgn gammel

18. juli 2012. Så skete det igen!! For anden gang på to måneder måtte vi tage afsked med en af vores elskede hunde. Rose blev pludseligt dårlig, og få timer senere var hun draget til Hundehimlen - 10 år gammel. Et stort chok og et stort savn. Rose var den ubetinget bedste hyrdehund, vi nogensinde har haft. Med kæmpestore buer og stor afstand håndterede hun fårene uden antydning af stress. Hun havde virkelig sans for at læse dem. Hun var født i Nordirland, og hun kom her til Langdal, da hun var 16 måneder gammel. Indtil da havde hun boet ude, og vi glemmer aldrig hendes udtryk, da vi tændte fjernsynet første gang! Hvor så hun sjov ud - som om hun tænkte: "Hvad i alverden er det her for noget?" Men selv om hun fra den ene dag til den anden skulle omstille sig fra at være ude- til indehund, klarede hun det uden problemer overhovedet. Rose levede og åndede for får - de var hendes et og alt. Vi håber, der er rigtig mange får i den hundehimmel, du nu er i, Rose. Vi savner dig utroligt - både som trofast ven og Ea's uvurderlige hjælper med fårene.

Rose som vi husker hende - få dage inden hun pludseligt døde

15. maj 2012. Vi måtte desværre endnu en gang tage afsked med en af vores kære hunde. Den knude, som Sif-hunden fik opereret væk for knap to måneder siden kom pludselig igen og bredte sig med lynets hast. Den var ondartet, så vi havde ikke et valg. Sif sov stille og værdigt ind på sin sofa, som var hendes foretrukne tilholdssted - bare syv år gammel. Sov sødt i Hundehimlen vores allersødeste, kære Sif-hund. Du fik ikke en god start på livet, men det seneste år lærte Snifer dig, at du også kunne lege og være "hund". Det var godt, du nåede at opleve det, inden du måtte herfra alt for tidligt. Vent på os ved Regnbuebroen. Vi savner dig usigeligt.

Sif-hunden sommeren 2011

I marts 2012 fik vi en ordentlig forskrækkelse, da Sif fik en stor knude bag den ene albue. Heldigvis viste det sig, at det var en fedtknude, som kunne opereres væk. Hun må iføres en af Gerts T-shirts, så hun ikke kan komme til at kradse i såret. Hun tager "påklædningen" rigtig fint, selv om hun ser lidt fornærmet ud på billedet. Men dér er hun heller ikke helt vågen efter bedøvelsen endnu.

Hvorfor er det lige, at katte elsker at slænge sig i kurve og små papkasser, hvor de næsten ikke kan være??

Keefe nyder livet

Den 26. februar 2012 var barnebarnet Camilla på besøg hos os. Vejret var skønt - stille og nærmest forårsagtigt....

Hønsene har lagt tre æg, Bedstefar!!!!

"Johanne" får en krammer

UPS - "Børnearbejde" er vist ikke tilladt!!!

Den 23. februar 2012. Her har været stille på hjemmesiden i snart mange måneder! Så her kommer en lille opdatering. 

Snifer vokser og udvikler sig mentalt præcis som vi kunne ønske os. Han er en skøn hund - altid glad og i godt humør uden at han på nogen måde stresser. Han giver os bare så mange glæder. Han er god til at beskæftige sig selv, men han vil også meget gerne være dér, hvor vi er. Han er for eksempel altid med ovre og fodre hestene. Nu varer det nok ikke så længe, inden vi tager op til Jette Friis-Jensen (Snifers opdrætter) for at se, om han er moden til at blive tændt på får - det bliver spændende.

Fjödurs føl Táta er også ved at blive stor. Hun er uhyre tillidsfuld og har haft sin sortbrune farve hele vinteren. Nu bliver hun nok lys, når hun fælder vinterpelsen.

Hestene har været nærmest i dvale hele vinteren. De går mere eller mindre i tomgang, når dagene bliver korte - bruger mest tiden på at æde og stå og hvile. De KEDER sig! Det bliver dejligt, når de igen kan komme på frodigt græs på marken.

Fårene er kommet på en ny mark på den anden side af vejen. Rose og Ea flyttede dem i fællesskab til deres nye domicil ved siden af hestene. Vi har ikke så mange får tilbage. Vi måtte desværre sige farvel til halvdelen af flokken i efteråret. De var henholdsvis 12 og 13 år gamle, hvilket er en høj alder for et får. Tænderne var ved at være ringe, så vi kunne ikke byde dem endnu en vinter. Det var en sorgens dag, den dag dyrlægen var herude, men vi må trøste os med, at de har haft et godt, frit og langt liv hos os.

Vores norske skovkat Keefe er en rigtig slaskekat. Han elsker at blive nusset og kælet af Gert. Men man skal ikke tage fejl - bag det kælne ydre gemmer der sig et rent vilddyr! Det betyder, at vi ikke har haft en eneste mus inde i huset eller på loftet i vinter.

Vores islandske høns er nu - med lysets komme - begyndt at lægge æg. Er der noget så skønt som et nylagt, blødkogt æg søndag morgen??

Her er lidt billeder herudefra:

Snifer er blevet stor...

Táta elsker selskab og at blive nusset..

Glenur i vinterpels..

Fårene er flyttet til en ny mark. De har fået deres hus med..

Keefe er både slaskedyr og musefanger..

Vores islandske høns.......

....... lægger nu de dejligste æg

Den 21. august 2011 kan man nu virkelig se, at Táta er farveveksler som sin far Hamur. Det betyder, at Táta på nogle årstider vil være helt sortbrun, mens hun på andre tider af året vil være lys på kroppen, mens ben og hoved stadig er sorte. Vi er meget glade for at have fået endnu et farvevekslerføl, for vi kan godt lide forskellige farver på marken, selvom sind og gode gangarter naturligvis stadig er det vigtigste.

Táta er ved at fælde følpelsen, så nu kan man rigtigt se, at hun er farveveksler

Den 23. juli 2011 oprandt endelig den dag, hvor vi kunne hente vores nye hvalp Snifer. Han er opdrættet af Jette Friis-Jensen (Kennel Solfari) - samme opdrætter som Kiljan's. Snifer er noget af det mest tillidsfulde, man kan forestille sig, og så er han vel-socialiseret. Vi er meget glade for, at han nu er en del af vores dagligdag. Snifer hedder egentlig Solfari's Valder på stamtavlen, men vi har valgt at opkalde ham efter den vidunderlige og kloge hund i julekalenderserien "Jul i Valhal".

Velkommen Snifer

 

Den 15. juni 2011 vågnede vi op til endnu et af naturens mirakler. Fjödur fra Hvolsvelli havde i nattens løb født et dejligt hoppeføl. Faren er Hamur fra Blesastödum, som også er far til vores Gjósta, som har et helt fantastisk sind. Vi glæder os meget til at følge den lille, nye beboer her på Langdal.

 

Kyllingerne bliver synligt større dag for dag. Her er de fotograferet den 15. juni 2011 - tre uger gamle

 

Den 26. maj 2011 fik Gert en fødselsdagsgave, som han blev meget glad for. Fem bittesmå kyllinger kom til verden - præcis 21 dage efter at deres mor havde lagt sig på rede for at ruge. Hvor er naturen dog forunderlig!

Nu forstår vi, hvorfor meget omsorgsfulde mødre ofte bliver kaldt for "hønemor"!

Den ene af trillingerne er desværre blevet flaskelam, da deres mor ikke har mælk nok til dem alle tre. Men Ea's barnebarn Maggie synes, sådan et flaskelam bare er helt fantastisk! Hmmm... hun hjælper jo heller ikke med at fodre det, hente mælk, skolde flasker, kander og sutter i dagligdagen.... Men i Bededagsferien var Maggie Ea's trofaste hjælper, så det var perfekt timing.

Maggie synes, flaskelammet er helt fantastisk...

 

Trillingerne synes, det er trygt at stå på mors ryg

Igen i 2011 har vi fået et hold trillinger. Det ene lam måtte hjælpes det første døgn med sutteflaske, men nu har den "fattet fidusen" og dier fint ved moren.

Trillingerne og deres mor 250 nyder forårssolen

Den 7. maj 2011 kom vores heste endelig på forårsgræs samtidig med, at vi satte de to flokke sammen. Hele den laaaange vinter har hestene gået på jordfold oppe ved stalden, så de nød friheden i fulde drag.

Forårskåde heste

Vores Magnolietræ i fuldt flor

Den 5. maj 2011 skrukkede vores hvide Wyandotte høne på 6 æg. Det bliver spændende, om der kommer kyllinger ud af det om ca. tre uger!!

I slutningen af april 2011 kom sæsonens første lam til verden her på Langdal. Det er lidt senere end normalt, men vi har uheldige at miste vores to dejlige væddere 14 dage, inden de skulle have været sat til fårene. Men vi var heldige at få lov til at låne en anden islandsk vædder, som så blev sat til den 4. december 2010.

Den nye vædder giver mange brune og sorte lam

Den 10. februar 2011 mistede vi desværre endnu et af vores dejlige dyr. Carrie sov stille og fredfyldt ind herhjemme i en alder af 12 1/2 år. Vi var så heldige at have hende som en del af vores familie i 4 1/2 år. Hun var en sød, venlig og kærlig hund, som egentlig var indleveret til en dyrlæge på Sjælland til aflivning. Ved Johanna Allanach og Emmy M. Simonsens mellemkomst (Border Collie Klubbens Redningsfond) kom hun i stedet til os, hvor hun fik lov til at nyde sit velfortjente otium. Det havde været skammeligt, hvis så dejlig en hund skulle have været aflivet dengang. Vi brugte ikke Carrie til hverken lydighed eller hyrdning. Men hun var alligevel med i alt, hvad de andre hunde og vi foretog os. Hun tulrede stille og roligt med os, uanset hvad vi lavede sammen - og hun nød det, selv om hun ikke var så hurtig. Men hun hvilede i sig selv og nød at være en del af vores to- og firbenede familie. Carrie hviler nu i haven sammen med Nuggi, Kiljan og Coon. Vi savner dig, Carrie!

Carrie forstod at gøre sig livet behageligt!

Den 11. juni 2010 mistede vi desværre vores dejlige norske skovkat, Hr. Karlsson. Han døde pludseligt og uden varsel, så heldigvis har han ikke lidt. Men vi savner ham meget, for han var en stor personlighed. Han elskede at slænge sig dovent i sofaen eller på Gerts computer, mens han blev nusset, men han havde samtidig sine naturlige instinkter i behold. Hans territorie, som han skulle patruljere, var stort, og der var ikke meget, han gik af vejen for. Engang så Gert ham angribe en fasan! Når han hørte en af vores biler komme kørende, sprang han os i møde med det samme - utroligt at han kunne genkende lyden. Vores naboer kaldte ham "King of the Road", for han yndede at sidde midt på vejen uden at vige en tomme, før de dyttede af ham og bremsede op. Så fjernede han sig sindigt og værdigt! Vi håber, at han nu har det godt oppe i sin kattehimmel med masser af mus og andre ting, han kan jage.

Hr. Karlsson nød at slænge sig

Sikken en læmmesæson, vi har haft i 2010! Da trillingerne var tre uger gamle, myldrede det frem med små uldtotter i forskellige farver på marken. 22 lam fik vi på bare ti dage! Og så var det overstået for denne gang. Den 25. april kom de sidste to lam til verden - vi har aldrig tidligere oplevet, at vi var igennem læmningerne inden den 1. maj. Det er blevet til i alt 25 levende lam, og de har utrolig stor fornøjelse af hinanden. Det betyder nok en del, at de er jævnbyrdige, fordi aldersforskellen ikke er ret stor, for de leger sammen, så det er en fornøjelse at se på. Desværre blev et af vores får syg og måtte aflives, da hendes to lam var knap en uge gamle, så nu har vi - igen - fast arbejde frem til juli med flaskelam.

13'eren med sit kun 5 minutter gamle lam

Dette års læmmesæson begyndte den 24. marts 2010 med ikke mindre end et hold trillinger! Det var noget tidligere, end vi havde forventet, men så gik der også hele tre uger, inden de næste lam kom til verden den 15. april. Og nu går det for alvor løs - den 17. april fik tre mødre i alt fem lam, så nu pryder efterhånden dejligt mange små uldtotter i alle farver på marken.

Et dejligt hold trillinger

Et træt, nyfødt lam!

Den 18. marts 2010 mistede vi vores allerkæreste og mest trofaste ven - Coon - efter et meget kort sygdomsforløb. Coon var en absolut once-in-a-lifetime hund. En ener, som altid var glad og i godt humør. Han fulgte os i tykt og tyndt uanset om det gjaldt hygge i sofaen, leg på marken eller det daglige arbejde med fårene, som han simpelthen elskede og passede til det allersidste. Hvor vi var - var Coon også. Her er tomt - tomt - tomt - og vi savner ham usigeligt. Heldigvis har Coon givet sine gode gener videre til mange hvalpe. Coon fyldte 12 år få uger inden han sov ind. Han hviler nu under det birketræ, hvor han yndede at ligge i sin hule, når vi var ude i haven.

Coon - vi savner dig!

Jeg håber, vi en dag møder Coon og alle de andre pragtfulde dyr, vi har mistet i tidens løb, ved Regnbuebroen:

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…

Forfatter ukendt

Den 6. januar 2010. Dagen derpå. Vi vågnede op til et fuldstændig uoverskueligt inferno af sne overalt på matriklen, og for 2. dag i træk kunne Ea ikke komme på arbejde. Ikke engang Landroveren kunne kæmpe sig op af Langdalvej. Vi kunne nærmest ikke bevæge os rundt til dyrene - da vi skulle op til fårene gik vi i sne til hoften. Og lågen ind til marken var dækket helt til toppen. Men som sædvanlig trådte Gert i karakter. Helt utroligt fik han banket liv i sin tudsegamle rendegraver, og ved hjælp af den brugte han hele dagen på at få os gravet bare lidt fri af snemasserne. Den rendegraver har været sin vægt værd i guld i dag! Til aften havde der endnu ikke været sneplov på Langdalvej, så det bliver spændende, om Ea kan komme på arbejde i morgen.

Gert graver stien op til fårene ud

Rendegraveren har været sin vægt værd i guld!

Den 5. januar 2010. Så fik vi endnu en snestorm, og denne gang "så hatten passer"! Fra sidst på natten og til midt på eftermiddagen er her faldet omkring 50 cm sne, og det sner og fyger stadig, så det er nærmest umuligt at komme herfra. Oij... hvor er det besværligt! Det tager lang tid at fodre og vande får og heste, for vi skal grave os ind og ud, og vi går i sne til knæene. Der har konstant ligget et godt lag sne her på Langdal siden den 15. december, og det har konstant været frostvejr, så nu synes vi snart, vi har fået nok at det hvide pulver og kulden. Her er et par billeder af hestene:

Òskasteinn viger ikke tilbage for en omgang sne!

Neej...Òskasteinn er ikke farveveksler! Han er blot pakket ind i et tykt lag sne.

Som tiden flyver! Nu er det pludselig blevet den 23. december 2009, og sneen ligger tykt her på Langdal. Mennesker og dyr går i "tomgang" - der er ikke megen aktivitet i kulden. Men hundene - de nyder sneen!

 Glædelig Jul!

Hundene nyder sneen...

...hestene forsøger at finde et enkelt græsstrå...

...og fårene bevæger sig mindst muligt.

Vores tre dejlige føl har utrolig glæde af hinanden. Tre hingste - født i løbet af kun ti dage - er meget jævnbyrdige, og de bruger meget tid hver dag på at lege med hinanden. Den 23. august 2009 tog Glenur og Lokkur en ordentlig brydekamp.

Skal vi lege ta'fat?

Vi kan da også bare tage en lille brydekamp

Den 8. juni 2009 fik vi endnu et føl her på Langdal. Ved ni-tiden om morgenen nedkom Tritla med en dejlig broget hingst. Han er også efter Smyrill fra Kilhrauni. Den ene halvdel af føllets man er brun - den anden hvid. Derfor har vi kaldt ham Lokkur, som betyder "Del af man i afvigende farve". Hvor heldig kan man være - tre velskabte føl på bare ti dage!

Tritla og Lokkur fra Langdal - kun få minutter gammel

Den 7. juni 2009 tidligt om morgenen fik Fjödur et dejligt hingsteføl. Han hedder Óskasteinn, hvilket betyder "Ønskesten". Føllet har den eftertragtede farve movindott som sin far Smyrill fra Kilhrauni.

Fjödur og Óskasteinn fra Langdal

Pinselørdag den 30. maj 2009 fik vores hoppe Stella et dejligt hingsteføl. Vi har kaldt ham Glenur, som betyder "Solens ægtefælle". Vi har valgt dette navn, dels fordi han blev født i bagende solskin og 25 graders varme, og dels fordi han er meget rød allerede fra fødslen. Stella snød alt og alle - vi havde regnet med, at hun skulle fole sidst af vores tre drægtige hopper, men pludselig midt på formiddagen stod hun stolt udenfor huset med sit fine føl ved siden. Uden at vi havde bemærket, at der var noget i anmarch.

Stella med Glenur fra Langdal - kun et par timer gammel

Ak ja - så fik vi endnu en gang et flaskelam. Den 20. april 2009 fik en ung gimmer et lillebitte lam, og det kunne hun altså ikke finde ud af. Så måtte vi jo træde til, men da lammet var meget svagt, måtte vi først made det med en sonde og derefter lægge det ind på det lune gulv i badeværelset. Dér boede det i et par døgn, hvor Ea også måtte op om natten for at give det mælk, men efter et par dage flyttede det lille, brune gimmerlam ud i et lille aflukke i stalden, hvor vædderen går. Nu er lammet ude på marken om dagen, og så sover det i stalden. Så må vi håbe, det får sig nogle sjove legekammerater med tiden. Heldigvis er vejret tørt og solrigt. Lammet vejer nemlig kun halvandet kilo, hvor det normale er omkring det dobbelte, så det er et lille, skrøbeligt pus.

Et lillebitte flaskelam

Den 18. april 2009 fik vi - endnu en gang - et hold trillinger. En sort, en hvid og en brun. Så nu har vi pludselig hele to hold trillinger gående på marken! Heldigvis har begge mødre og alle seks lam det fint.

En sort, en hvid og en brun trilling nyder forårssolen

Den 15. april 2009 blev de tre hvide trillinger lukket ud af læmmeboksen. De har været i boksen i to døgn, fordi det var tæt på at gå galt med den mindste af dem. Da vi kom ud om morgenen et døgn efter at de var født, var den af uransalige årsager kommet ud af boksen, så den var kold og forkommen, da vi fandt den. Heldigvis lykkedes det at få den igang igen, men det krævede altså lige et ekstra døgn i boksen. Da trillingerne så endelig blev lukket ud i den store verden, var de fulde af livsglæde og livsmod. De hoppede omkring, så det var en stor fornøjelse at se. 0024 er en forbilledlig mor, som passer rigtig godt på sine tre små.

Trillingernes første møde med Den Store Verden!

2. Påskedag den 13. april 2009 fik vi - endnu engang - et hold trillinger. Tre hvide lam, som alle har det fint. Vi har lukket dem og deres mor i læmmeboks, så hun har lidt lettere ved at holde sammen på dem alle tre, indtil de lærer hinanden at kende og lammene bliver lidt stærkere.

Det er nemmere for 0024 at holde sammen på lammene, når de er i en læmmeboks

Skærtorsdag den 9. april 2009 fik vi dette års første lam. Det må da kaldes et rigtigt Påskelam! Den lille fyr kom til verden lige før klokken 14 på en pragtfuld forårsdag med sol og varme. Han er utrolig kvik, så nu håber vi, at han snart får nogle små legekammerater, han kan springe badut sammen med.

Et rigtigt Påskelam

Hvorfor skal livet være så uretfærdigt? Og hvorfor skal vi miste dem, vi holder af? Den 29. november 2008 mistede vi på grund af sygdom Ea's vallak Dagur i en alder af kun 10 år. Da vi købte Dagur, var det en gammel pigedrøm, som gik i opfyldelse. For første gang fik jeg en ridehest i "forhaven". Dagur var en ener, som jeg altid kunne være fuldstændig tryg ved, og jeg nød i fulde drag de dejlige rideture, vi havde sammen i naturen. Det tog mig lang tid at finde ham, og han viste sig at være drømmehesten for mig. Men nu er du draget til de evige græsmarker i Valhalla, Dagur, hvor jeg håber, du har det godt. Tak for alle de dejlige ture vi to har haft sammen. Vi savner dig meget.

Dagur - in memoriam

Coon og Kiljan står endnu engang bag en Danmarksmester i lydighed. Helle Sejer Damkjærs Mille vandt den 31. august 2008 DKK's DM i lydighed i Eliteklassen. Og ikke nok med det. Helle vandt samtidig Klasse 2 med en anden af sine hunde - Pepsi. Coon er far til Mille og Kiljan er morfar. Vi ønsker et stort til lykke til den dobbelte Danmarksmester.

En dobbelt Danmarksmester. Det er Mille til venstre

Den 14. juli 2008 hentede vi Fjödur og Tritla fra hingst. De har begge været på besøg hos vindott-hingsten Smyrill fra Kilhrauni, som også er far til vores tre-års plag Gosi fra Langdal. Vi håber, der kommer to dejlige følbasser til verden omkring 1. juni 2009.

Fjödur har været på "Herrebesøg"

Den 14. juli 2008 fløj de svaleunger, som er opfostret i vores hestestald på vingerne. De var efterhånden også så store, at der ikke længere var plads til dem i reden. De startede med nogle forsigtige flyveture inde i stalden, og så er det godt med et lille hvil på lægterne.

Fem søde svaleunger tager et lille hvil

Den 12. juli 2008 fik vi - endelig! - årets sidste lam. Som sædvanlig lod 0011 vente længe på sig, men hun plejer normalt "kun" at være en månedstid forsinket i forhold til resten af flokken. I år valgte hun at vente næsten to måneder i forhold til de andre - faktisk blev det lille, nye gimmerlam født hele tre måneder efter sæsonens allerførste lam.

Der er stor forskel i størrelsen på de ældre og det nyfødte lam!

Den 4. - 6. juli 2008 var der VM i lydighed i Stockholm. Coon og Kiljans afkom var talstærkt repræsenteret. Hele fire børn/børnebørn/oldebørn efter vores dejlige hanhunde var på henholdsvis det danske og det svenske landshold. Til lykke med jeres fine resultater - vi er stolte af jer alle fire.

Fire efterkommere efter Coon og Kiljan ved VM 2008. Fra venstre Berit og Nico, Helle Damkjær og Mille, Birgitte og Chief samt Åsa og Jamie

Den 4. juli 2008 var vi så heldige at få presset og wrappet noget af vores hø. Tørken har gjort, at markerne ikke giver det samme udbytte som sidste år, men vi håber, vi alligevel får nok til at klare os igennem vinteren.

Et dejligt syn - vinterfoder til vores dyr

Raudhetta og Vinur har stor fornøjelse af hinanden. 

De er sammen døgnet rundt

Den 28. maj 2008 klokken 2210 kom endnu et føl til verden her på Langdal. Vi har veeeeentet en evighed på det - faktisk er dets mor Iris gået en hel måned over de 11 måneder, som vist er det mest normale. Så på et tidspunkt blev vi da lidt i tvivl, om hun overhovedet var med føl. Selv dyrlægen var meget i tvivl, da han var herude, da Vinur blev født for 14 dage siden, så han var nødt til at undersøge Iris nærmere, men så kunne han helsigvis osse mærke føllet.

Men hvis drægtigheden har været lang, skal jeg til gengæld lige love for, at selve fødslen gik med en hast, som er et Formel 1 - løb værdigt! Klokken 22 var vi som sædvanlig ude for at fodre Lind og Iris med kraftfoder for natten. Iris var knapt nok færdig med at spise sit foder, førend fostervandet gik og vandblæren kom til syne. Gert forsvandt skyndsomt ud for at hente mig, og vi ilede begge ind i stuen til videoovervågningen. Iris var så venlig at lægge sig lige midt i billedet, så vi kunne følge med i det hele. Det er ikke hverdagskost, at man får lov til at få sådan en oplevelse!

Bare 10 minutter efter at fostervandet var gået - klokken 2210 - var føllet født!

Vi havde ønsket os et rødbroget hoppeføl, så vi føler os meget heldige.

Føllet hedder Raudhetta, fordi det ser ud, som om det har en rød hætte på hovedet.

Iris og Raudhetta - knap et døgn gammel

Det ser ud, som om Raudhetta har en rød hætte på hovedet

Enhver ved, at de små børn kommer med storken. Men hvem bringer de små føl til os? Det har vores søde naboer Charlotte og Michael en klar mening om. Ea var ved at køre ind i hækken af bare overraskelse, da hun kom hjem fra arbejde og så denne meget opfindsomme barselsgave stå ved siden af vores havelåge! Vi vidste godt, at Michael er kreativ, men dette taget vist prisen!

En ualmindelig opfindsom barselsgave til Vinur

Linds føl er nu to dage gammel, og han har fået et navn. Han hedder Vinur, hvilket betyder "Ven". Han har fået et par gode løbeture i dag. Det ser ud, som om han synes, at livet er fedt!

Vinur nyder livet

15. maj 2008 fik vi årets med længsel ventede første føl. Lind fra Egemose havde om natten født et dejligt og velskabt hingsteføl. Både mor og barn har det godt, og vi skal nu i gang med den spændende opgave at finde et godt og passende navn til den lille ny indbygger på Langdal.

Den lille fyr drikker sin mors mælk med stor fornøjelse og høj smasken!

3. maj 2008. Vi har indtil nu fået 16 lam i år, og der er kun to får, som endnu mangler at læmme. Trillingerne trives og har det godt. De er fulde af livsglæde og energi og spurter rundt på marken sammen med de andre lam. Især den nougatfarvede er altid med, når der er skæg og ballade. Vi har haft stor fornøjelse af det dejlige forårsvejr med sol og varme, som vi har været begunstiget af i år i forbindelse med læmningerne. Da de fleste af vores får foretrækker at læmme ude på marken, kan det være meget kritisk for de nyfødte lam, hvis regnen styrter ned. Men indtil nu har vejret altså været helt perfekt.

Den nougatfarvede trilling på ryggen af sin mor 109 - en uge gammel. Mange af vores lam elsker at putte sig på ryggen af et får.

Igen i år har vi fået trillinger. Tidligt om morgenen den 26. april 2008 lå der tre små islandske gimmere med deres mor på marken. Hver sin farve - hvid, nougat og mørkebrun. Moren får altid små lam, så i sær de to af trillingerne er ganske små. Men allerede et døgn gamle spurter de rundt og springer islændernes traditionelle Badutspring. Både deres mor, mormor og far har horn, så det bliver spændende at, om de tre små har arvet dem.

Trillingerne med deres mor - halvandet døgn gamle

Den 9. april 2008 om eftermiddagen fik vi årets første lam. En dejlig islændergimmer efter vores yngste moderfår. Sidste år mistede moren sit lam efter få dage, så hun har endnu ikke prøvet at opfostre et lam. Derfor er vi glade for, at hun kun fik et enkelt lam i år, så hun ikke skal holde styr på to vildbasser! Men hun klarer opgaven, som om hun aldrig har lavet andet. Nu glæder vi os til, at Number One får nogle legekammerater.

 

Number One

 

Vores norske skovkat - Hr. Karlsson - nyder forårssolen

Så oplevede vi sør'me også at få kattekillinger her på Langdal! Den 12. august 2007 besluttede endnu en ung, udsultet og forladt kat, at der var godt at bo her hos os. Katten fortalte os imidlertid ikke, at hun ventede killinger! Men det gjorde hun altså, og hendes fem killinger blev født i et hulrum mellem vores fyrrum og ydervæggen i maskinhuset. Men hvem kan stå for sådan nogle bedårende størrelser? Nu håber vi blot, at vi kan finde gode hjem til dem.

Er vi ikke dejlige?

Det er nu ganske vist, at Gjósta er farveveksler ligesom sin far Hamur. Det betyder, at hun vil skifte farve på kroppen mellem rød og lys efter årstiderne. Hendes hoved og ben vil dog altid være røde. Det er en eftertragtet farve på Island, hvor man i en periode har belønnet opdrættere af farvevekslende hingste, økonomisk. På billedet har Gjósta endnu ikke fældet sin røde følpels på ryggen.

Gjósta er nu tydeligt farveveksler

Er Gjósta tillidsfuld - eller hvad???

Den 8. juli 2007 fik vi et dejligt hoppeføl. Moren er vores rødbrogede Tritla fra Lystlund, faren er 1. klasseshingsten Hamur fra Blesastôdum (farveveksler), og føllet er noget af det mest tillidsfulde, man kan forestille sig. Hun nyder allerede, når vi nusser hende, og det gør vi tit! Vi har kaldt føllet Gjósta fra Langdal (udtales Gjoosta). Gjósta betyder "kold blæst", og det er meget betegnende for den første dag i Gjósta's liv uden for mors mave!

Gjósta og Tritla

Gjósta fra Langdal

Hvorfor ligge på den kolde jord, når man - to dage gammel - kan tage en slapper på sin mors bløde ryg?

Er det mon bjerggeder eller lam, vi har på Langdal?

Den 18. april 2007 fik vi årets første lam. To af vores tvillingefår fik hver deres lam. Den ene fik kun et enkelt gimmerlam, mens hendes søster valgte at nedkomme med hele tre vædderlam. Det er første gang, vi får et hold levedygtige trillinger her på Langdal. Alle trives og har det godt.

Tre livlige lam med deres mor

Det er trygt at holde sammen, mener to af trillingerne

Gert er frygtelig "syg" med føl. Så for at være sikker på at have noget at ride på, har Ea købt en vallak, som i sagens natur ikke kan få føl!! Han hedder Dagur og ankom til Langdal den 13. april 2007. Han er palominofarvet, selv om Ea havde svoret, at vi ikke ville have lyse heste, som man rigtigt kan se skidtet på! Men rideegenskaberne vejede alligevel tungest.

Dagur fra Brogaard

Den 6. april 2007 hentede Gert en ny følhoppe til Langdal. Hun hedder Tritla, er rødbroget, og vi håber, hun får føl omkring den 1. juli.

Tritla fra Lystlund

Efter en mild og "grøn" vinter lagde Kong Vinter pludselig sin kolde hånd over Nordjylland i uge 8 2007. Kraftigt snefald og fygning gennem flere dage har næsten lukket hestenes fold, så de har ikke ret meget plads tilbage til at røre sig på. De stred sig dog gennem dyngerne en enkelt gang for at komme ned på bakken og lege lidt! Ellers står de næsten konstant i læ i deres huse. Lørdag kom der så isslag, så nu har vi tobenede store problemer med at stå fast, når vi skal fodre og vande dem. Landlivet giver mange glæder - især om foråret og sommeren!

Hestefolden er godt pakket ind i sne. Hestenes fodertrug er godt pakket ind under en meter-høj dyne af sne (snedyngen nederst til venstre i billedet)

Ja - egentlig skulle vi ikke have flere hunde her på Langdal. Ihvertfald ikke lige nu. Men nogle gange går det ikke helt som planlagt! I efteråret læste vi om en border collie, som skulle omplaceres på grund af dødsfald i familien. Og hende var vi altså nødt til at tage os af. Hun hedder Carrie, er otte år gammel og blå/hvid. Egentlig var hun indleveret til dyrlægen til aflivning, men heldigvis satte dyrlægen hælene i. Han ringede i stedet til Kim og Nicolai, som også har border collier, og vis deres hjælp tog border collie klubbens redningsfond hånd om hende. Hun boede derefter en god månedstid hos Johanna Allanach, indtil hun kunne komme op til os. Hun er en sød og dejlig tæve, som i den grad kan hygge sig i en kurv! Nu håber vi, hun kan nyde sit otium her hos os efter et omskifteligt liv.

Carrie forstår at nyde livet!

Freyja bliver mere og mere rød. Her er hun ti dage gammel.

Den 18. maj 2006 fik Lind endelig føl. Det dejligste røde hoppeføl med hvid stjerne (eller måske stjerneskud? Det ved vi ikke helt). Hun er noget af et livsstykke, så Lind får noget at se til med at holde styr på hende! Føllet hedder Freyja fra Langdal.

Freyja - få timer gammel

Vi har fået et flaskelam i år. En ung islænder døde desværre i forbindelse med læmningen, så nu passer vi hendes vædderlam. Det er fast arbejde - næsten som at have en baby. Men som Gert siger: Vi slipper for at skifte ham!

Den 10. april 2006 fik vi årets første lam. Ligesom sidste år var det vores sorte islænder Tanten, som kom først, og pudsigt nok præcis på samme dato som sidste år.

Årets første lam nyder solen

Hestene - og især vores føl Telpa og Gosi  - nyder også forårssolen. Deres huse blev i Påsken flyttet til deres "sommerpladser".

Vi har fået endnu en bordercollie tæve her på Langdal. Hun hedder Kiwi på stambogen, men vi kalder hende Sif. Hun er 16 måneder gammel og har det venligste og blideste temperament, man kan ønske sig. Hun er opdrættet af Erik Holmgaard, som har været på hyrdehundelandsholdet med blandt andet Sif's far Moss gennem adskillige år. Ea er begyndt at træne hende på får, og det går rigtig fint. Hendes blide sind gør, at hun arbejder roligt og ustresset, samtidig med at hun er samarbejdsvillig og lærenem. 

Sif (Kiwi)

Den 8. december 2005 skete det, man konstant frygter, når man har en ældre hund - vi mistede vores trofaste Kiljan i en alder af 13 år. Om morgenen var han frisk og med på lufteturen, men midt på eftermiddagen blev han pludselig meget dårlig. Dyrlægen konstaterede hurtigt, at han havde fået indre blødninger, og der var desværre intet, vi kunne gøre for at redde hans liv. Midt i sorgen må vi glæde os over, at Kiljan fik et langt og aktivt liv. Han og Ea deltog på det danske lydighedslandshold ved Nordisk Mesterskab, EM og VM i en årrække, han vandt Danmarksmesterskabet to gange i træk, og han var dansk, norsk, finsk og nordisk lydighedschampion. I 1998 lagde han lydigheden på hylden og blev i stedet hyrdehund på fuld tid. Et job han simpelthen elskede! Kiljan har en lang række børn, børnebørn og sågar oldebørn. Vi er glade for, at han har fået lov til at give sine gode gener videre til nye generationer, for en bedre hund end Kiljan findes ikke. Vi savner ham meget.

Vi vil altid huske Kiljan   

Coon og Kiljans afkom har klaret sig rigtig godt i lydighedsringene i 2005. Ved finalerne om Årets LP-hund i Herning i november vandt Chief One og Birgitte Brüel Klasse 2. Mille og Helle Damkjær sluttede som nummer fire i Klasse 3, efter at parret suverænt havde ført konkurrencen gennem hele året. Helle kom desværre til at kaste apporten skævt i springapport, så Mille valgte den lige vej udenom springbrædtet, hvilket indbragte parret et nul i den øvelse. Lidt ærgerligt, men sådan kan det gå. Men et flot, flot år for parret. Nico og Berit Rasmussen vandt Eliteklassen. Coon er far og Kiljan morfar til alle tre hunde, som vi ønsker et stort tillykke!

Årets LP2 2005 Birgitte Brüel og Fuglsangs Chief One

Nummer fire i Årets LP 3 Helle Damkjær og Fuglsangs Belle Mille

Endnu engang fik Coons og Kiljans afkom flotte placeringer ved Danmarksmesterskaberne i lydighed. Helle Damkjær og Mille blev Danmarksmestre 2005 i Klasse 3 og Berit Rasmussen og Nico vandt Eliteklassen. Birgitte Brüel og Chief One blev 2. vindere i Klasse 2, og Helle Jensen og Anja sluttede på en flot 3. plads i Klasse 3. Felix datter Frigg blev flot nummer to i Eliteklassen. Godt gået alle sammen!

Danmarksmester 2005 Klasse 3 Helle Damkjær og Mille

Den 5. juli 2005 blev vores spænding endelig udløst. Da vi vågnede om morgenen, havde Iris fået et dejligt lille hoppeføl. Vi har besluttet at kalde hende Telpa, som betyder Lille Tøs på islandsk. Så nu har vi både en lille tøs og en knægt (Gosi).

Telpa kun få timer gammel sammen med mor Iris

Gosi er meget interesseret i at hilse på sin nye legekammerat Telpa. Tænk at han kun er to måneder gammel og allerede så meget større end hende! Men han var nu også temmelig stor, da han blev født.

Sikken nogle store ører!

Den 3. juni 2005 ankom endnu en islandsk hoppe her til Langdal. Hun hedder Iris fra Skovslund, er ti år gammel, og så er hun sat til at fole den 16. juni i år! Det bliver spændende.

Iris fra Skovslund

Vi har nu fundet et navn til føllet. Han hedder Gosi fra Langdal. Det udtales Gåsi og betyder knægt. Fjödur er en rigtig "hønemor" og passer godt på ham. Men han er allerede utrolig nysgerrig og ta'r sig indimellem nogle ordentlige løbeture. Livet er herligt!

Gosi fra Langdal - 2 dage gammel

Gosi og vores plag Svala er rigtig fine venner. Fjödur accepterer Svala, men jager Lind på porten!

1. klasses hingsten Smyrill fra Kilhrauni er far til Gosi. Han er vindott-farvet, hvilket er en eftertragtet farve blandt mange islænderfolk.

Smyrill fra Kilhrauni kan være stolt af sit føl

Den 4. maj 2005 var lang tids utålmodig venten slut. Tidligt om morgenen, da Ea som sædvanlig vaklede søvndrukken ud for at se til dyrene, havde vores islandske hoppe Fjödur fra Hvolsvelli endelig fået sit føl. En charmerende hingst, som vi nu skal finde et passende navn til. Fjödur en en rigtig hønemor. Hun passer godt på sit føl, holder Lind på afstand, men lader plagen Svala hilse på føllet.

Fjödur får sig et velfortjent hvil efter anstrengelserne

Samme morgen - altså den 4. maj 2005 - nedkom et af vores gotlandske får - 2048 også kaldet Fluen - med to lam. Det ene blev født baglæns, så Ea måtte lige give en hjælpende hånd. Men alle tre har det godt. Vi har nu fået 23 lam i år, og kun et enkelt får mangler stadig at læmme.

Den 30. april og 1. maj 2005 scorede Kiljan og Coons afkom dobbelt hattrick ved DKK's internationale lydighedsprøver i Ballerup. Fuglsang's Chief One og Birgitte Brüel vandt klasse 2, Fuglsang's Belle Mille og Helle Sejer Damkjær vandt klasse 3, og Igor's Fantastic Felix med Heidi Pedersen som fører vandt Eliteklassen. Alle tre hunde vandt deres klasser både lørdag og søndag! Coon er far til Chief One og Mille, og Kiljan er morfar. Kiljan er desuden far til Felix. Vi ønsker alle tre hunde et stort til lykke med de flotte præstationer.

Den 10. april 2005 kom vores første lam til verden. To fine islandske gimmerlam. Gert var hurtig med kameraet, få minutter efter at de var født.

"Tanten" med sine to nyfødte lam

Den 8. april 2005 var Ea's datter Mette på besøg fra København. Ea udnyttede straks Mettes hestekundskaber med lidt hjælp til hestene. Lind blev striglet og gjort rigtig fin og tænk - Ea tog mod til sig og satte sig op på hende, mens Mette trak hende! Ak ja - tiderne skifter. Da Mette var barn, var det Ea, der trak HENDE, da hun skulle lære at sidde højt til hest!

Mette og Ea gør Lind fin, inden hun bliver sadlet op

Samme dag blev der opdraget lidt på Svala. Det er utroligt, hvor meget man skal lære sådan en plag på otte måneder, som for eksempel at gå pænt, mens hun bliver trukket i et tov eller i grimen. Men der skal også være tid til en rigtig nussetur, så hun bliver helt salig!

Den 14. marts 2005 blev Coon bedstefar for første gang. Samtidig blev Kiljan oldefar - også for første gang. Det skete, da Fuglsang's Adorable Athene fødte fire dejlige hvalpe. Coon er far til Athene, og Kiljan er far til Athenes mor - Gaia. Så det er to stolte hanhunde, der spankulerer rundt i huset! Vi ønsker Ulla og Morten et stort til lykke med hvalpene.

Det er blevet 3. marts 2005, og vi venter som alle andre med længsel på foråret. Nu må det gerne snart være slut med al den sne, frost og blæst! Fårene kører på lavt blus, og det gør hestene også. De keder sig! Men hestene liver gevaldigt op, når vi lukker dem ud på en tre hektar stor mark. Normalt går de på en mindre vinterfold på en tdr. land, men når vi er hjemme om dagen, lukker vi dem ud på stubmarken. Det nyder de i fulde drag. Svala tager sig nogle ordentlige løbeture, mens hun slår op med bagen og prutter, og selv de to voksne "damer" kan finde på at tage sig en løbetur. Fjödur sakker godtnok lidt bagefter, for hun er tromletyk og ligner snart en spærreballon. Men nu varer det jo også kun en til halvanden måned, inden hun skal have føl.

Svala vokser og vokser. Hun er en lille frækkert

Fjödur ligner en hel spærreballon..

Hestene nyder at komme ud på den store mark. Gad vide, hvordan de kan finde føde i sneen? De græsser i hvert fald konstant, når de kommer ud i "den store verden".....

 

Det har været lidt småt med nyhederne her på hjemmesiden siden efteråret, men jeg skal lige love for, at vi vågnede op af dvalen lørdag den 8. januar 2005! Som alle vil huske, raserede orkanen Danmark, og den blæste desværre ikke udenom os på Langdal. Vi havde forsøgt at sikre dyrene bedst muligt - blandt andet ved at fastgøre hestenes hus til hele to traktorer og pille plader af bagsiden på fårenes rundbuehal, så vinden kunne blæse igennem den. 

Med to flytbare huse til vores dyr, sad vores nerver uden på tøjet. Hvis et af dem lettede i orkanen, kunne det nemt ramme et eller flere får eller heste. Hestenes hus blev heldigvis stående, men ved 1430-tiden gik det galt på fåremarken. Ea stod inde i gangen og kiggede på rundbuehallen, da hun pludselig kunne se, at den begyndte at lette, selv om den stod i læ. Gert kom til samtidig med, at den 30 kvadratmeter store hal blev løftet op i luften, hvor den tumlede rundt som en fjerbold omkring fem meter oppe! Det var ufattelige kræfter, der var på spil. Hallen blev båret gennem luften, landede mange meter væk og trillede videre, indtil det endelig faldt til ro nede på naboens mark - 300-400 meter væk. 

Sådan så hallen ud i sine "velmagtsdage".......

....... og sådan ser den desværre ud nu.........

Inden orkanen stod hallen faktisk oppe ved vores bygninger, som man kan se i baggrunden i venstre side af billedet!

Plader og inventar lå spredt over ca. 15.000 kvadratmeter - helt op til vores nabos have........

Naturligvis styrtede vi ud for at se til dyrene, og allervigtigst var det, at de ved et ufatteligt held ikke var kommet til skade. Et enkelt får var blevet ramt, så hun haltede lidt i et par dage, men er nu frisk igen. Da hallen lettede, var nogle af fårene inde i hallen, mens andre havde søgt læ lige bag ved den. Vi er overbeviste om, at det var vores - og dyrenes - held, at hallen blev løftet højt op i luften, hvorefter den fløj afsted. Hvis den blot var trillet på jorden, havde den sandsynligvis ramt fårene med katastrofale følger. Vi har nu indrettet en midlertidig stald til fårene, og så må vi finde ud af, hvad vi fremover gør.

Hestene slap som nævnt uden skader, men de slap ikke for, at der væltede fem træer ind i deres fold, hvor de ødelagde hegnet.

Selvom vi har mistet vores rundbuehal, priser vi os lykkelige over, at vi trods alt slap så billigt. Ingen levende væsener kom til skade, og en rundbuehal er kun en materiel ting, som kan erstattes! Vi havde glæde af hallen i seks år - den har holdt til flere stormvejr, men denne orkan var altså alligevel for meget for den!

 

Svala vokser og vokser. Hun er begyndt at spise græs, og det synes hun vældigt om. Hun er dog ikke blevet for gammel til at få en tår mælk hos Lind! Det er synd, der ikke er lyd på denne side, for hun smasker højlydt, når hun dier! Hun bliver mere og mere sortbrun, så mon det er hendes blivende farve?

Svala syv uger gammel

18. og 19. september 2004 deltog Rose i sine første klasse 1 konkurrencer i Dansk Hyrdehunde Klub. Hun vandt lørdagens konkurrence med 90 points og blev sammenlagt nummer tre ved weekendens to konkurrencer. Coons søn Bobbe, som også er barnebarn af Kiljan, blev sammenlagt vinder af klasse 1 i Landskonkurrencen, som er hyrdehundeklubbens DM.

Guld, sølv og bronze i Klasse 1

Rose holder opmærksomt øje med fårene

Svala vokser helt utroligt. Hun er fuld af krudt, livsglæde og godt humør. Lind er en fantastisk mor - rolig og afbalanceret.

Svala - 13 dage gammel

Føllet har nu fået navn -  Svala fra Langdal. Islandske heste skal have et islandsk navn, og Svala betyder svale. Udover at vi synes, Svala er et sødt og blødt klingende navn, har det også en symbolsk betydning for os. Svala er nemlig født i vores rundbuehal, hvor Lind har tilbragt nætterne de seneste måneder. Hér ruger også svalerne hvert år, og de var da også i hallen, da Svala blev født. Og dagen efter så Gert, at der sad omkring 15 svaler på hallens tag.

Svala - 2 dage gammel

12. august 2004 kl. 1330 fik Lind endelig føl. Et dejligt hoppeføl. Gert observerede, at Lind var ved at fole udenfor hallen, så han skyndte sig at trække hende ind, så hun kunne få fred og ro. Mindre end en halv time senere var føllet kommet til verden. Hvilken oplevelse! Vi er spændte på, hvilken blivende farve føllet får. Det er nemlig lidt af en videnskab, hvis man skal tro de kloge bøger.

Nyfødt...

Man er ikke helt sikker på benene endnu.....

En time gammel. Nu kan jeg stå og gå næsten sikkert...

Man er vel gode venner ........

Lind og Fjödur tager en slapper foran hallen. Lind er sat til at fole 24. juli, så vi venter spændt på føl.

16. juli 2004 kom fårene på en helt ny græsmark. Det er bare lykken at blive næsten helt væk!

26. juni 2004 sås et sjældent syn. Den ene af de to storke, som bor på smedens skorsten i Vegger, var ude at finde føde. Storkene har ikke haft unger de seneste fire år, men i år er naboerne temmelig sikre på, at der er unger i reden. Det vil jo bare være herligt!

13. juni 2004 fik vi vores to islandske heste hjem. To hopper, som skal bruges som avls- og rideheste. Den brune hedder Lind, og hun skal fole i slutningen af juli (far til føllet er Oddi fra Ögmundarstödum). Den sortbrune hedder Fjödur (fjedrende gang), og hun skal have føl til næste forår med Smyrill fra Kílhrauni.

Juni 2004 - tid for at sommerklippe fårene

Ea's yndlings - kælefår en tur på klippebordet.......

...Fårene er tilpasse, når de slipper for vinterfrakken.

Sidste år havde vi et herligt islandsk flaskelam, som I kan se et billede af fra dengang længere nede i denne rubrik. Han bor nu hos Helle Damkjær, hvor han har vokset sig stor og flot. Han hedder Victor og er 1 år gammel på dette billede. Han ser ud til at være stolt af sit lam, som en gotlandsk gimmer, som Helle også købte hos os, giver mælk.  Helle undskylder, at Victor har løvemanke, men det er altså svært at klippe en vædder med en køkkensaks!

2. Påskedag (12. april 2004) fik vi årets første lam. Den stolte moder er vores sorte islænder med horn, og selv om hun besluttede "kun" at nedkomme med et enkelt lam, er det dejligt, at foråret endelig er nået til Langdal. Hun valgte at nedkomme med det store, flotte vædderlam om aftenen, så vi kunne først rigtigt se resultatet tirsdag morgen. Moderen er sort - faderen hvid - og lammet - tja... det har hvid krop, sorte ben og sort/brunspættet hoved. Det er svært at tage et rigtig godt billede af lammet, for moderen blev ved med at stille sig i vejen for at beskytte det. Et godt moderinstinkt!

Lørdag den 20 marts 2004 ankom endnu en tæve her på Langdal. Hun hedder Joy og er knap tre år gammel. Hun skal arbejde som hyrdehund, og så er det meningen, at hun skal have hvalpe sammen med Coon. Hun er importeret fra Serge van der Sweep i Holland. Hun er efter Eddie, som passer en hulens masse får hos Frank Hansen på Sjælland og Ron Snoecks Jill. Jill kvalificerede sig til semifinalen ved Worldtrial og Continental i 2003. Joys bror og søster er de mest talentfulde nye hyrdehunde i Holland p.t., så hun har noget at leve op til!

Joy lige ankommet til Danmark

Søndag den 8. februar 2004 fødte Gaia syv fine og sunde hvalpe. Fire tæver og tre hanner. Coon er far til dem - Kiljan morfar. Desværre måtte Gaia forløses gennem kejsersnit, men heldigvis har både mor og hvalpe det fint. Vi ønsker et stort til lykke.

December 2003 har Coon endnu en gang været på besøg hos Kennel Fuglsangs Gaia. Vi forventer, der kommer dejlige hvalpe ud af det i uge 6.

November 2003 deltog Felix på det danske lydighedslandshold ved Nordisk Mesterskab i Herning. Han var med til at sikre Danmark bronze i holdkonkurrencen.

Den 25. oktober 2003 deltog Felix i finalen om Årets LP-hund i Aars. Felix vandt finalen i Eliteklassen og sluttede som nummer fire i den samlede konkurrence, som vi har samlet points til gennem hele året. 

Endnu en gang var vores hundes afkom flot repræsenteret i konkurrencerne om Årets LP-hunde. Vinderen af Eliteklassen blev Berit Rasmussen med Nico. Nico er søn af  Coon og barnebarn på mødrene side af Kiljan. Nummer tre i Eliteklassen var Charlie med Frigg, som er datter af Felix. Nummer syv blev Anne Kew med Kiljans datter Jingle. I Klasse 3 blev Jette Palle med Coons datter Isolda nummer tre. Isolda er også barnebarn efter Kiljan på mødrene side. Flotte resultater, som vi ønsker til lykke med.

Felix er udtaget til det danske lydighedslandshold, som skal deltage i Nordisk Mesterskab i Herning den 1. og 2. november 2003. Endnu en gang er vores Kiljan's afkom flot repræsenteret - hele fire ud af de seks udtagne hunde er efterkommere efter Kiljan!! Felix selv er søn af Kiljan. Derudover deltager Anne Kew og Jingle, som er datter af Kiljan. Men også Kiljans børnebørn er med på holdet - nemlig Charley og Frigg, som er barnebarn efter Kiljan (og datter af Felix), samt Berit Rasmussen og Nico, som også er barnebarn efter Kiljan. Nico's far er i øvrigt vores egen Coon. Kiljan deltog i en årrække selv på lydighedslandsholdet, så det er dejligt, at hans efterkommere klarer sig ligeså flot.

Felix har kvalificeret sig til finalen om Årets LP-hund 2003, som bliver afviklet i Messecenter Aars lørdag den 25. oktober 2003.

Må vi præsentere Rose - vores nyeste skud på hundestammen. 

Rose, som er 17 måneder gammel, stammer fra Nordirland. Hun er en særdeles talentfuld hyrdehund, som skal hjælpe Kiljan og Coon med at passe fårene.

Rose holder opmærksomt øje med fårene

Den 31. august 2003 deltog Felix ved DKK's Danmarksmesterskaber (Eliteklassen) i Strib på Fyn. Han blev nummer to med 286,5 points. Coons søn Nico og Berit Rasmussen vandt klassen. Det er snart blevet en vane for Felix at blive nummer to. Han har deltaget ved tre Danmarksmesterskaber, og alle tre gange er han blevet nummer to!

 

 

Felix har kvalificeret sig til Danmarksmesterskabet i lydighed i DKK (Eliteklassen). DM afvikles søndag den 31. august 2003 i Strib på Fyn.

Vores to flaskelam har nu fundet et godt fremtidigt hjem. De skal bo hos Helle Damkjær, som har en af Coons hvalpe - Mille. Mille er netop begyndt at arbejde som hyrdehund.

 

Flaskelammene får blivende hjem

I slutningen af juni 2003 blev vores to flaskelam fravænnet. Nu skal de klare sig selv med græs. Indtil da havde de tilsammen sat næsten 250 liter økologisk ko-mælk til livs, som Ea hentede hos landmanden i halvanden liters juicekander!

 

I 2003 har vi både hvide, brune og sorte lam på marken

 

Den 29. juni 2003 erhvervede Fuglsangs Amazing Bobbe den eftertragtede hyrdehundeprøve, så han nu kan skrive HYRDPR på stambogen. Bobbe er søn af Coon og barnebarn af Kiljan. Vi ønsker stort til lykke til Bobbe og hans ejer Rikke Andersen.

 

Og så er det en rigtig 2200!

Ea's legetøj. En Velo Solex fra hendes "pure ungdom"!

 

Den 17. maj 2003 var Ea til DKK's internationale konkurrence i Aars med Felix. De fik 304 points og blev 2. vinder. Pointene var de samme som dagens vinder Berit Rasmussen med Nico. Men Nico havde 0,5 points mere end Felix i fremsendelsen, så han løb med sejren. Nico er nu ikke den værste at tabe til, når det nu ikke kan være anderledes. Vores egen Coon er far til ham mens Kiljan og Felix er henholdsvis morfar og morbror. Et stort til lykke til Berit og Nico med det flotte resultat, som indbragte parret deres første CACIOB.

 

Kiljan ene hjemme med Gert!!!!

 

Den 9. april 2003 kom sæsonens første lam til verden. To pragtfulde hvide/nougatfarvede islænderlam efter en sort mor og en hvid far. De næste ni dage skete der intet på læmmefronten, men så gik det slag i slag frem til den 17. maj. 34 levende og tre dødfødte lam blev det til i alt.

Det er trygt at ligge på mors ryg, når man er helt "ny"!

I år har vi haft tre flaskelam, som mødrene ikke selv ville passe. Desværre døde det ene efter 14 dage, men de to andre drikker mælk i liter-vis og trives godt. Det er fast arbejde at have flaskelam. Den første månedstid skal de have flaske fem gange i døgnet - første gang klokken 7 og sidste klokken 22. Og de tager bare fra! Hver anden dag har Ea hentet 10-12 liter mælk i juicekander hos en nærliggende økologisk mælkeproducent. Lige nu er flaskelammene på nedtrapning, så de snart skal til at klare sig selv.

Et islandsk flaskelam

 

Man kan godt fodre to ad gangen.

 

Den 2. marts 2003 var Felix til konkurrence i Visse ved Aalborg. Han fik 297,5 points og blev 2. vinder.

 

Märklin er sjovt

Gert's vinterhobby - modeltog. Det synes vores norske skovkat Hr. Karlsson er vældig spændende.

 

Sol og forår. Så skal Gert's Ariel luftes.

 

Medio januar 2003 blev Coon far til syv dejlige hvalpe - en han og seks tæver - sammen med Maliway Magic In Time (Maggie). Vi siger til lykke til den stolte moder.

Felix er blevet kåret som Årets Lydighedshund 2002 i Eliteklassen i Border Collie Klubben. Han opnåede titlen med 300 points.

I weekenden den 16. og 17. november 2002 satte vi væddere til vores får. Gotlænderne går selvfølgelig sammen med en gotlandsk vædder, mens islænderne i år har fået en hvid islandsk vædder, som Gert har døbt Christian. Det bliver spændende at se, hvilken farve de islandske lam får, da fårene er henholdsvis brune og sorte. Christian har horn. Der er altid et vældigt leben, når vædderen ankommer. Han bliver "helt vild i varmen" over alle de dejlige damer, så han indtager straks den karakteristiske vædder-holdning med sænket hoved. Og så jagter han alle de damer, han kan få øje på. Fårene flygter derimod, for de synes bare, han er for meget. Men efterhånden som de kommer i brunst, synes de faktisk, han er ganske charmerende alligevel. Man kan vel ændre mening! Vi håber, væddernes anstrengelser giver synlige resultater fra medio april 2003.



Christian

Vores vædder Christian

Den 10. november 2002 deltog Felix og Ea i DKK's internationale LP-prøver i Aars. Selv om Felix er på "nedtrapning", syntes vi, at vi ville stille op, når det nærmest foregik i vores egen baghave.
Konkurrencen blev afviklet indendørs i Messecenter Aars, og trods manglende træning klarede Felix sig pænt. Han blev nummer to i Eliteklassen med 297,5 points.

Den 6. oktober 2002 deltog Felix og Ea i Danmarksmesterskabet i Vissenbjerg. De blev placeret som nummer 2 i Eliteklassen med 281 points.

Præmieoverrækkelse fra DM 2002 - eliteklassen
Samme dag blev Berit Rasmussen og Nico Danmarksmestre i Klasse 3, mens Rikke Andersen og Bobbe blev nummer 3 i Klasse 2. Vores Coon er far til både Nico og Bobbe, som er kuldsøskende. De er børnebørn efter Kiljan på mødrende side og dermed nevøer til Felix. Sikken et familieforetagende!
Vi ønsker Berit, Nico, Rikke og Bobbe et stort til lykke med de flotte resultater.

Den 4. - 7. juli 2002 deltog Felix på det danske landshold ved VM i Amsterdam. Han blev bedste danske hund med 272,3 points og 1. præmie. Det betød, at han blev nummer 16 i konkurrencen ud af i alt 95 deltagende hunde.
Det danske landshold blev nummer fire i holdkonkurrencen ud af 10 deltagende hold. Der deltog i alt 14 nationer ved VM - blandt andet hunde så langt væk fra som Rusland og Israel.

Den 7. juli 2002 blev Coon far til seks dejlige hvalpe sammen med Igor´s Gaia Girl.

Den 15. og 16. juni 2002 deltog Felix i DKK's internationale LP-prøver i Ribe. Begge dage blev han nummer 2 i klassen. Lørdag opnåede han 300,0 points - bare 0,5 points efter Helle Poulsen (regerende verdensmester), som vandt klassen. Søndag opnåede han 298 points - 9,5 points efter Helle Poulsen, som igen vandt. Det betyder, at Felix p.t. ligger som nummer to i den samlede samlede konkurrence om Årets LP-hund.

Den 26. maj 2002 deltog Felix i Kreds 7's lydighedskonkurrencer i Vadum. Han fik 1. præmie og vandt klassen.

Den 4. maj 2002 deltog Felix i Eliteklassen ved DKK´s internationale lydighedsprøver i Vissenbjerg. Han blev nummer to i klassen.

I begyndelsen af maj 2002 var Coon igen på damebesøg hos Igor's Gaia Girl. De er meget forelskede, så vi forventer, at der kommer et kuld dejlige hvalpe ud af det i begyndelsen af juli. For et år siden fik Coon og Gaia også et kuld, der har udviklet sig over al forventning. Blandt andet klarede to af dem sig særdeles flot ved DKK´s internationale lydighedskonkurrencer i Vissenbjerg den 4. og 5. maj, hvor de begge - kun 12 måneder gamle - bestod både klasse 1 om lørdagen og klasse 2 om søndagen. Høje points betød, at de henholdsvis blev nummer et og tre i klasse 1 og nummer et og to i klasse 2.

Den 11. april 2002 nåede foråret herop til os. Da Ea gik ud for at morgenfodre, mødte et dejligt syn hende - sæsonens førstefødte lam. Det var sandelig en dejlig morgen! Paradoksalt nok var det gårdens absolut mindste får, der startede sæsonen. Fåret er det allermindste, fordi det har været flaskelam, men det forhindrede hende ikke i at opfostre et af vores fineste lam sidste år. Så vi ser frem til, at også det nye lam bliver sundt og levedygtigt. Vores nyfødte er i øvrigt af han-køn.

Den 17. januar 2002 var Felix til kvalifikationsstævne i Aars. Han blev udtaget til at deltage på det danske lydighedslandshold ved Verdensmesterskaberne i Amsterdam den 4. - 7. juli 2002.

Ifølge scanning skal Coon være far omkring 27. marts 2002

Januar 2002 har Coon parret Igors Famous Flossie. Vi venter spændt på resultatet omkring 27. marts 2002.

Den 8. januar 2002 blev Felix far til fem dejlige hvalpe sammen med Charleys Tess. Spørg bare, hvem der var ligeså stolt som Charley!!!!
Det er første gang, Felix er blevet far.

Den 18. december 2001 måtte vi desværre tage afsked med vores trofaste golden retriever Nuggi. Hun blev næsten 15 år gammel.
Nuggi var Ea's første "rigtige" lydighedshund, og i sit lange liv opnåede hun at blive Dansk Lydigheds Champion. Hun deltog også i et Danmarksmesterskab i Klasse 3, hvor hun blev nummer fire.
Men først og fremmest var hun alle tiders familiemedlem og kammerat.

November 2001 vandt Nuggi titlen som Danmarks ældste hund i store racer i en konkurrence udskrevet af DKK's medlemsblad HUNDEN.

Den 4. november 2001 deltog Felix for 1. gang i finalen om årets lp-hund i eliteklassen som blev afviklet indendørs på Herning udstillingen. Felix opnåede en samlet 5. plads i årets konkurrence.

Felix er udtaget til at deltage på det danske lydighedslandshold ved Nordisk Mesterskab i november 2001. Men p.gr.a. Ea's arbejde, har vi desværre været nødt til at melde afbud.