Tak fordi du kiggede inden for på Ea og Gerts hjemmeside. Vi bor i naturskønne omgivelser i Vesthimmerland, hvor vi driver et 22 tdr. land stort økologisk
deltidslandbrug med
fåreavl og avl af islandske heste. Vi bor to voksne,
fire hunde, tre katte, 11 moderfår, en vædder samt syv islandske heste på matriklen. Jorden er en kombination af agerjord og en fire hektar stor eng, som ligger i den smukke Halkær Ådal. Ådalen er et vigtigt område for det berømte storkepar i Vegger, som benytter området til at finde føde til sig selv og de unger, som de næsten hvert år opfostrer på toppen af smedens skorsten.

De 7 hektar agerjord dyrker vi selv med afgrøder, som vi dels sælger og dels
bruger selv til at fodre fårene og hestene med. Til hjælp i landbruget bruger vi Porsche traktorer, en Deutz 40 af ældre årgang samt border collier.
Vi bruger naturligt nok en stor del af vores fritid på landbruget, fårene og
hestene. Den resterende del af fritiden bruger Gert på veteranbiler af mærket Porsche og MG. Desuden kører han historisk motorløb og rallycross. Ea
har tidligere trænet lydighedshunde og gået til konkurrencer i Dansk Kennel
Klub, men nu har hun helt helliget sig hyrdehundearbejdet. Vi lægger stor vægt på, at alle vores dyr er både fysisk og mentalt sunde uden tendenser til at være aggressive.
.
|